På Blå Kors Hobro Hjemmet arbejder vi især med relationspædagogik, kognitiv terapi og motiverende samtaler. Desuden tilbyder vi medicinsk behandling i samarbejde med læge og psykiater. Læs mere længere nede.

Vi arbejder i tværfaglige teams, og alle medarbejdere har taget efteruddannelse eller deltaget i temadage om vores faglige metoder. Udover de valgte metoder har flere medarbejdere fået indsigt i andre måderat arbejde på som mentalisering , relationsarbejde og medicinhåndtering.

Vores primære faglige metoder er:

  • Kognitiv miljøterapi.
  • Den motiverende samtale.
  • Medicinsk behandling
  • FIT - Feedback Informed Treatment

Alle medarbejdere på Blå Kors Hjemmet inklusiv ernæringsassistenter, pedel og bogholder arbejder ud fra de samme metoder for at give en rød tråd i forhold til borgerne og hjælpe dem på vej - også når vi hjælper dem med rengøringen eller de arbejder i haven. Derudover har vi valgt netop disse metoder, fordi der er evidens for, at de virker i forhold til vores målgrupper. Den medicinske behandling falder helt naturligt ind, da de fleste borgere er i medicinsk behandling, før de flytter ind og fortsætter med det under opholdet hos Blå Kors. FIT bruger vi ligesom resten af Blå Kors til at sikre at behandling af og samarbejdet med borgerne hele tiden går den rigtige vej.

Læs mere:

I Blå Kors handler relationspædagogik om at sætte relationen mellem medarbejder og borgere i centrum for det pædagogiske praktiske arbejde.

Mennesker opretholder og udvikler sig psykisk gennem sociale relationer, derfor er relationen med borgerne central. De vigtigste elementer i relationsarbejdet med borgerne er, at:

  • Vise næstekærlighed
  • Være ærlig og oprigtig overfor borgerne
  • Være nærværende
  • Skabe tillid og tryghed
  • Tænke i individuelle og til tider kreative løsninger
  • Være rummende og ikke dømmende
  • Se og møde ham eller hende som et helt menneske
  • At kunne stå distancen gennem borgerens op- og nedture og være der
  • Give omsorg og støtte
  • Give dem udfordringer og inspiration og være på sidelinien
  • Høre og se borgerne og tage dem alvorligt

Vi bruger erfaringer fra psykiatrien

Inden for både misbrugsbehandling og socialpsykiatri anerkender man betydningen af relationen mellem personale og patienter/brugere. Personalet i socialpsykiatrien arbejder fx med anerkendelse i sårbare relationer og anerkendelsens betydning for recovery. Da mange borgere med misbrug også har psykiske problemer eller en psykiatrisk diagnose giver det mening at anvende psykiatriens erfaringer og teoretiske referencer. Desuden gælder det for alle mennesker, at de har behov for anerkendelse. Derfor bruger vi også erfaringerne og teorien fra psykiatrien i arbejdet med afhængighed.

Mennesker har brug for relationer

”Nødvendigt at kunne se muligheder og ressourcer snarere end barrierer, på den anden side er det også nødvendigt at kunne se, høre, rumme og acceptere de problemer, lidelser og barrierer, der er i såvel os selv som professionelle, i brugeren og i relationen. Hvis den professionelle viser manglende accept af vanskeligheder og sårbarheder, vil det ofte indebære, at den professionelle taber autenticet.”
Det er afgørende, at individet får mulighed for at indgå i relationer, ”hvor det er acceptabelt og kan deles med andre, at vi har det, som vi har det, også når vi er vrede, irritable, afmægtige, uklare, ufornuftige, forvirrede, kede af det etc. Der er således en snæver sammenhæng mellem indre processer i selvet, vores indre verden og samspil med andre i den ydre virkelighed. Dette gælder i sagens natur for både brugere og professionelle. Fokus i denne sammenhæng er brugerens mulighed for udvikling”. (Lis Møller: ”Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien”, Social Kritik, 102: 2005.)

Den gode relation kan føre til udvikling

Den gode, næstekærlige, respekterende, anerkendende, rummende relation kan føre til personlig udvikling, helbredelse og dermed livsændrende adfærd.

Vi bruger kognitiv miljøterapi for, at borgerne får en bedre livskvalitet, og bliver i stand til at klare sig uden eller med mindre støtte.

Miljøterapi betyder, at hele miljøet gerne skal virke terapeutisk. Alle spiller en rolle lige fra pedellen til lederen og kontaktpersonerne. Alle skal være deres rolle i forhold til borgerne bevidst og trække i samme retning. Vi tænker også over, hvordan borgerne kan medvirke til et miljø, der virker udviklende for alle. Med miljøterapi tænker vi desuden alle elementer ind i hjælpen til borgerne; personalet, fysiske rammer, de andre borgere og alle vores aktiviteter.

Miljøterapi - en åben og foranderlig kultur

Der er ikke én behandling, der er den bedste for alle, og derfor gælder det om at være åben og undersøgende for at finde ud af, hvad der virker bedst for den enkelte. Fx er medarbejderen åben og undersøgende, når han prøver at afdække, hvorfor en borger har haft et tilbagefald til alkoholmisbrug.

Målet er øget livskvalitet

Målet med den kognitive miljøterapi på Blå Kors Hjemmet Hobro er, at borgerne får en bedre livskvalitet, og at de bliver bedre i stand til selv at opleve en så selvstændig tilværelse som muligt med eller uden støtte.

Samtidig er målet, at medarbejderne får fælles redskaber til at håndtere borgerens misbrugs- og psykiske problemer, oplever færre konflikter og har en bedre trivsel.

Vi vil til enhver tid arbejde for, at borgerne kommer helt ud af deres misbrug og kommer sig psykisk. Nogle gange er en reduktion af skader dog mere realistisk, og det vil vi ikke se som en fiasko.

Vi bruger motiverende samtale. Den motiverende samtale også kaldet MI (Motivational Interview) er en populær tilgang til rådgivning og arbejdet med at støtte mennesker med misbrug og psykiske og sociale problemer til at ændre adfærd. Da man begyndte at bruge motiverende samtale i behandlingen af mennesker med misbrug, gik man fra at forsøge at forandre personen til at støtte personen i at finde sine egne gode grunde til at forandre sin adfærd og sit liv.

Spørgsmål - ikke rådgivning

I motiverende samtale arbejder vi mere med spørgsmål og i mindre grad med direkte rådgivning, og vi overtaler aldrig folk til at forandre sig. I den motiverende samtale betyder relationen mellem medarbejderen og borgeren og medarbejderens adfærd meget for, at borgeren ændrer adfærd efter samtalen. Med den motiverende samtale påtager vi os derfor et stor ansvar. 

Ånden i den motiverende samtale

Den motiverende samtale bygger på samarbejde mellem medarbejder og borger ud fra tre grundforståelser: 

  • At samarbejde, ikke konfrontere
  • At frembringe, ikke installere
  • Autonomi, ikke autoritet.

Principperne i den motiverende samtale

Den motiverende samtale bygger på fire principper:

  • Udtryk empati
  • Udvikling af diskrepans (kløft mellem, hvor jeg er nu, og hvor jeg ønsker af være)
  • Støt troen på egne evner
  • Undgå diskussion

Den motiverende samtale og forandringsudsagn

I den motiverende samtale er der særligt fokus på forandringsudsagn. Forandringsudsagn er udtalelser fra borgeren, som taler for en forandring. Medarbejderen skal skelne mellem, om borgeren udtrykker ønske om forandring eller status quo (status quo-udsagn).

Forandringsudsagn inddeles i to hovedgrupper:

Forandringsudsagn, som fortæller om borgerens:

  • Ønske om forandringer
  • Evner til at skabe forandring
  • Grunde til forandring
  • Behov for forandring

Og forandringsudsagn, der udtrykker:

  • Forpligtelse
  • Allerede at tage skridt

Al medicinsk behandling af borgere foregår ved læge eller psykiater.

Mange af de mennesker, som flytter ind på Blå Kors Hjemmet Hobro er allerede i gang med en medicinsk behandling via egen læge, et sygehus eller en psykiater. Den behandling forholder vi os til sammen med borgeren. Mens folk bor på hjemmet får de tilknyttet den praktiserende læge eller psykiateren, som vi samarbejder med.

  • Hvis borgeren kommer fra Mariagerfjord Kommune fortsætter han eller hun hos egen læge.
  • I nogle tilfælde giver det også mening for en borger udenfor Mariagerfjord Kommune at beholde sin egen læge, og så kan vi aftale det.
  • Borgere kan benytte vores tilknyttede psykiater med mindre, de i forvejen har en anden psykiater, så skal vi lige aftale, hvem beboeren konsulterer under opholdet.
  • Hvis borgeren er i substitutionsbehandling beholder han eller hun den læge, som ordineret behandlingen via et misbrugscenter.

Vi er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed og følger nogle helt klare regler og rammer for den medicinske behandling af borgere. Reglerne skal sikre patientsikkerheden. Læs mere under Tilsynsrapport 2016 og Blå Kors' medicinhåndtering.

I forhold til selvbestemmelsesretten er der fra det sociale tilsyn opsat nogle regler og rammer, som vi skal arbejde indenfor i forhold til den medicinske behandling med selvbestemmelsesretten som udgangspunkt. Nogle gange kan der forekomme snitflader mellem det sociale tilsyns regler og rammer i forhold til Styrelsens for Patienssikkerheds regler og rammer og i de fleste tilfælde, trumfer Patienssikkerheden.

Alle medarbejdere på Blå Kors Hjemmet Hobro, som er i berøring med medicinsk behandling af borgerne, skal deltage i et medicinkursus af ca. tre dages varighed. Derudover forsøger vi holde os opdateret gennem vores lægekonsulenter, artikler, internettet fx Promedicin.

Vi holder temadage og deltager i konferencer og kursusforløb, som relaterer sig til psykiatri, stof- og alkoholforbrug, så vi også indenfor dette felt er opdateret på viden og tendenser.

Kontakt

Ølsvej 14-18
9500 Hobro
Tlf.: 96 57 21 00

hobro@blaakors.dk 
Sikker mail: sikkermail-hobro@blaakors.dk

Forstander Dennis Kongensholm Russi
dru@blaakors.dk

Hobro_023_15092014.jpg