Motiverende samtale

Vi bruger motiverende samtale, fordi det simpelthen virker bedst, hvis vores beboere finder deres egne argumenter for at forandre deres liv. 

Den motiverende samtale også kaldet MI (Motivational Interview) er en populær tilgang til rådgivning og arbejdet med at støtte mennesker med misbrug og psykiske og sociale problemer til at ændre adfærd. Da man begyndte at bruge motiverende samtale i behandlingen af mennesker med misbrug, gik man fra at forsøge at forandre personen til at støtte personen i at finde sine egne gode grunde til at forandre sin adfærd og sit liv.

Spørgsmål - ikke rådgivning

I motiverende samtale arbejder vi mere med spørgsmål og i mindre grad med direkte rådgivning, og vi overtaler aldrig folk til at forandre sig. I den motiverende samtale betyder relationen mellem medarbejderen og brugeren og medarbejderens adfærd meget for, at brugeren ænder adfærd efter samtalen. Med den motiverende samtale påtager vi os derfor et stor ansvar. 

Ånden i den motiverende samtale

Den motiverende samtale bygger på samarbejde mellem medarbejder og bruger ud fra tre grundforståelser: 

• At samarbejde, ikke konfrontere
• At frembringe, ikke installere
• Autonomi, ikke autoritet.

Principperne i den motiverende samtale

Den motiverende samtale bygger på fire principper:

• Udtryk empati
• Udvikling af diskrepans (kløft mellem, hvor jeg er nu, og hvor jeg ønsker af være)
• Støt troen på egne evner
• Undgå diskussion

Den motiverende samtale og forandringsudsagn

I den motiverende samtale er der særligt fokus på forandringsudsagn. Forandringsudsagn er udtalelser fra brugeren, som taler for en forandring. Medarbejderen skal skelne mellem, om brugeren udtrykker ønske om forandring eller status quo (status quo-udsagn).

Forandringsudsagn inddeles i to hovedgrupper:

Forandringsudsagn, som fortæller om beboerens:

• Ønske om forandringer
• Evner til at skabe forandring
• Grunde til forandring
• Behov for forandring

Og forandringsudsagn, der udtrykker:

• Forpligtelse
• Allerede at tage skridt